1/24/2017 Au pair hos en værtsfamilie i udlandetDet franske ord Au Pair betyder ”på lige fod med” og dækker over, at man rejser til et andet land, hvor man bor og arbejder hos en værtsfamilie. Du skal have mod på at kaste dig ud i et eventyr som au pair i udlandet.
Som Au Pair bor og lever du typisk i 6-12 måneder hos en værtsfamilie i udlandet. På den måde er et job som Au Pair en god mulighed for dig, der gerne vil dykke ned i et fremmed lands kultur og skabe en hverdag uden for Danmarks grænser – alt imens du bor i trygge rammer. Au pairer tager sig af børnene i familien og kan også forventes at hjælpe til med husarbejdet. Til gengæld tilbyder ansøgerens værtsfamilie kost og logi og nogle lommepenge. Du får social- og sygesikring, men skal normalt selv betale rejseudgifterne. Det betyder meget for et barn, at de har en der tager sig af dem, og hjælper og støtter dem i deres hverdag. Mange familier arbejder meget, og kan derfor kan have svært ved at være der for deres børn altid. Gør hverdagen lettere for forældrene og giv børnene den støtte og omsorg som de har brug for som au pair. Lad os slå fast at arbejdet som au pair er fuldtidsbørnepasning, og man er derfor fuldt ud ansvarlig for børnenes sikkerhed, når man passer dem. Samtidig med at man arbejder, tjener man også penge (lønnen afhænger af hvor du rejser hen – tjek den!), som jo kan bruges på at forsøde ens liv. Sørg for at du har tjek på alle regler, inden du tager af sted. Der er regler mht. lommepenge, arbejdstid, arbejdsopgaver, og det gælder om at sætte sig grundigt ind i disse ting, før du rejser. Din au pair-familie skal have en ansvarsforsikring, der dækker dig for eventuelle ansvarsskader, mens du er på job. Ansvarsskader er skader der sker, når du forvolder skade på nogen eller noget. Første skridt mod livet som Au Pair er at finde ud af hvor i verden, du har lyst til at rejse. I princippet kan du tage ud som Au Pair i alle verdens lande. Dog er nogle lande mere vante til Au Pairs, hvorfor det er nemmere at finde en værtsfamilie her. USA og Frankrig er typiske Au Pair-destinationer. For at blive au pair og få en familie, skal man igennem en længere ansøgningsproces. Man starter med at udfylde en ansøgning, som er den man bliver matchet ud fra. Normalt er der ingen ansøgningsfrister, men sæt tid af til at finde den bedst mulige familie og få alle formaliteter på plads. Kommentarer er lukket.
|
ForfatterVi sender unge i alderen 15 – 35 år til store dele af verden. MyEducations mission er at fremme unges kulturelle og sproglige forståelse samt give dem en faglig ballast til deres fortsatte uddannelsesforløb. KategorierAlle Au Pair I Udlandet Legater Til Udlandsophold Læs I USA Studer I Udlandet Trainee I Udlandet Uddannelse I Udlandet |