Måske udbydes din drømmeuddannelse ikke på en dansk uddannelsesinstitution. Måske drømmer du om at bo i et andet land i en længere periode og tage din uddannelse der.
Der tales og skrives mangt og meget om, hvor vigtigt det er for Danmark, at de unge uddanner sig, bla. fordi jobmulighederne skal opnås i stærk konkurrence med andre unge. Viften af udlandsstudier er bred lige fra udveksklingsophold til videregående uddannelser i udlandet. Du har mulighed for at tage hele din uddannelse i udlandet, men så skal du selv stå for at arrangere alting i forhold til kontakt med uddannelsesstedet osv. Der kan være mange grunde til at tage en hel uddannelse i udlandet. Ved at læse en hel uddannelse i udlandet åbner du op for et hav af muligheder. Hvis du gerne vil tage en uddannelse i udlandet, er det normalt den udenlandske uddannelsesinstitution, du vil optages på, der foretager en vurdering af din hidtidige danske uddannelse ud fra din dokumentation. Vælger du at tage en periode i udlandet som en del af sit studium i Danmark, kan du bruge et udvekslingsprogram mellem din uddannelsesinstitution og en i udlandet. På den måde slipper du for en del praktisk planlægning, du får mulighed for at søge flere økonomiske tilskud, og du får samtidig merit. Det vil sige, at fagene fra udlandet bliver godkendt som en del af dit danske studium. Studér et et semester eller to i udlandet. Det er ofte muligt at ens danske uddannelsesinstitution er villig til at meritoverføre de fag du ønsker at tage i udlandet, hvis du allerede er tilknyttet en dansk uddannelse. Der findes mange former for uddannelse i udlandet men alle har de det til fælles, at de tilbyder den studerende komplet fordybelse i sprog og kultur. Hvad med SU'en? Vil du læse en hel videregående uddannelse i udlandet, for eksempel en bacheloruddannelse eller en masteruddannelse (kandidatuddannelse), så har du mulighed for at få SU med. Der er flere betingelser, der skal opfyldes, men først og fremmest skal du opfylde de generelle betingelser for at få SU. Du kan modtage de samme ydelser som på en uddannelse i Danmark, samt tilskud til betaling af studieafgifter til uddannelser på kandidat-/master niveau. Generelt gives der også SU til studieophold i udlandet, der indgår som led i en dansk videregående uddannelse. Studieopholdet skal give fuld merit i forhold til din danske uddannelse, dvs. tælle lige så meget indholdsmæssigt. Ud over din SU kan du søge om udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af en eventuel studieafgift. For at søge udlandsstipendium, skal du ligeledes opfylde de generelle betingelser for at få SU. Unge, der ønsker et uddannelsesforløb i udlandet, støder dog sommetider på urimelige sagsbehandlingstider hos SU-administrationen, og må ofte tage af sted for lånte midler eller i håbet om, at SU’en kommer på plads senere. Inden du tager af sted, er det vigtigt, at du forbereder dig og undersøger tingene ordentligt, så du også ved, hvordan du skal forholde dig, hvis du fx bliver syg, forsinket, skifter uddannelse eller afbryder den. Tænk over, hvornår du vil rejse ud og regn med, at det tager op til et år at arrangere opholdet. Ofte kan man kun søge optagelse på uddannelsesstedet én gang om året. 1/25/2017 Oplev the American Dream og læs i USAUSA byder udenlandske borgere velkomne, der kommer til USA for at studere. At studere i USA giver en oplevelse der er rig kulturelt og socialt, samt afrundet tilgang til uddannelse, som du ikke kan finde så let andetsteds.
USA har noget for alle. Det er et enormt land, og du finder ikke kun skønne, varierede landskaber; du kommer også til at møde udadvendte og imødekommende mennesker, som elsker livet, er utroligt stolte af deres land og vil byde dig velkommen i deres hjem, når du skal læse i USA. Hvert år drager tusindvis af unge til USA på studie i udlandet. Unge der vil forbedre deres engelsk kundskaber og ønsker sig en top uddannelse. Mange drømmer om at studere på universitet i USA. Skolerne i USA er kendt verden over for deres høje kvalitet på uddannelse, men fremfor alt for studiemiljøet og de aktiviteter der tilbydes udenfor klasseværelset. USA er det mest populære land for internationale studerende rundt om i verden. Antallet af udenlandske studerende som studerer på et amerikansk universitet er ca. 600.000. Oplev eventyret ved at læse et år sammen med lokale amerikanske studerende og bo hos en lokal familie eller på et kollegie. USA tilbyder en bred vifte af destinationer når du skal læse i udlandet, fra spændende storbyer til fredelige små bjergbyer. Det kan være en lang proces at blive optaget som international studerende på et universitet eller et college i USA. Der er en del papirarbejde, som skal på plads, og det kan tage lang tid. Du bør derfor begynde planlægningen af dit kommende studie i udlandet i god tid inden studiestart. Hvis du ikke kan vente med at komme afsted til efter gymnasiet, kan du allerede starte eventyret i det amerikanske skolesystem og tage et high school ophold. Dette vil give dig samme fantastiske oplevelse af livet i USA på helt tæt hånd. Tag på High School i USA og oplev den amerikanske kultur på helt tæt hold. Du vil få venner på den lokale High School og opleve den ægte Spirit, når skolens Football Team og Cheerleaders kæmper mod rivalerne fra nabobyen. Når du beslutter dig for at tage på high school i USA, tager du et valg der kommer til at ændre dit liv. Hvad enten, du vil tage hele din high school uddannelse, eller leve et helt år hos en værtsfamilie, vender du hjem flydende i engelsk og langt bedre forberedt til universitetet. Man skal tage på high school, hvis man elsker at rejse og gerne vil prøve noget nyt og spændende. Man skal ikke være bange for at stå på egne ben, og man bliver meget moden af at være væk fra sine forældre et helt år. Stipendium til at læse i USA Mange studerende i USA, både amerikanere og udlændinge, finansierer deres studier med stipendier. I USA er der enormt mange stipendier, mere end en million, og mange af disse kan søges af ikke-amerikanere, der studerer eller agter at studere i USA. 1/25/2017 Få tilskud til udlandsophold med legaterDu har utallige muligheder for at ansøge om økonomisk støtte fra private fonde i forbindelse med et studieophold i udlandet.
Der findes rigtig mange fonde og legater, der giver økonomisk tilskud til udlandsophold. Der findes store, generelle fonde, som alle kan søge uanset køn, studieretning osv. De fleste fonde giver legatportioner på mellem 1000-20.000 kroner, så selvom processen med at finde og søge legater kan være krævende, kan det godt betale sig at investere tid og energi i at sende ansøgningerne afsted. Først skal man have et budget over hvad udvekslingsåret koster, og derefter finde alle de legater, der er relevante til formålet. Herefter skal man lave en tidsplan og en oversigt over, hvornår man skal søge, og om der skal ansøges pr. post eller online, om det er med ansøgningsskema og hvilke bilag der kræves, og så skal ansøgningsfristen selvfølgelig overholdes. Det er en god ide også at støvsuge nettet for et mindre legat som passer til dig. Det kan være en fond, som kun uddeler legater, hvis du kommer fra en særlig landsdel, eller et legat som kun er til én studieretning. Din ansøgning Start med at finde de legater, du gerne vil søge. Når du har fundet legaterne, er det en god ide at taste dem ind i et excel-ark, så du har et overblik over ansøgningsfrist, hvor stort et beløb der kan ansøges, og hvilke dokumenter du skal sende med ansøgningen. Det er meget svært at lave en generel anbefaling til, hvordan du udfærdiger en ansøgning, da legater differentierer sig både på indhold, krav og struktur. Derfor er det en god ide at være opmærksom på de specifikke krav. Du skal huske at der er mange som søger de forskellige legater. Det er derfor vigtigt at din ansøgning er forholdsvis kort samt overskuelig. Byg den eventuelt op i afsnit som bedst fortæller omkring dit formål med at skrive ansøgningen. Skriv hvad du forventer bliver dit faglige og personlige udbytte af opholdet. Mange fonde har kun ansøgningsfrist en eller to gange om året. Det er derfor en god ide at starte tidligt, så man har styr på hvilke legater, der har frist hvornår. Nogle fonde kræver også, at opholdet endnu ikke er begyndt ved ansøgningsfristen. Du kommer nok til at sende mere end 10 ansøgninger afsted, så du kan bespare en masse tid ved at udarbejde en standard ansøgning. Du skal dog altid huske på, at tilpasse din ansøgning til den fond, som du ansøger et legat fra. Et godt råd er at bruge god tid på at lave en målrettet legatansøgning, til hver af de fonde du søger, i stedet for at sende den samme ansøgning til alle. Du bør altid vedlægge et budget til din legatansøgning. Husk at du både skal inkludere indtægter og udgifter i dit budget. Budgettet skal kunne illustrere, at du netop har brug for et legat til dit studieophold. Husk at inkludere alle ekstra omkostninger. Det sker af og til, at du bliver sat til at skrive din egen anbefaling på dit studie eller din arbejdsplads. Hvis det sker, skal du kaste janteloven langt væk og skrive flot og farverigt om dine kompetencer, selvfølgelig uden at love noget du ikke kan holde. Mange fonde vil gerne have at man medsender en del bilag. Læs grundigt hvad de spørger efter. Det vil oftest være karakterudskrifter fra din nuværende uddannelse, bevis på optagelse fra universitetet i udlandet samt et budget. Hvis du bliver tildelt et legat eller et stipendium, så sørg for at sende et takkebrev og/eller en beretning og eventuelt billeder fra dit ophold. Det er naturligvis høfligt at takke dem, som har investeret i dig og dit studieophold :) Hvis du modtager et legat, skal du være opmærksom på reglerne ift. skat. Normalt vil du kun skulle betale skat, hvis legatet overskrider et bestemt beløb. Det er dit eget ansvar at være opdateret ift. nuværende regler for skat ifm. legater. Der er mange gode grunde til at pakke tasken og tage af sted på et skoleophold i udlandet. At fuldføre en hel eller delvis uddannelse på high school i udlandet, vil give dig et stort forspring, uanset dine fremtidige mål.
Det er blevet mere og mere normalt at tage et semester i udlandet. Flere og flere universiteter og uddannelser tilbyder dette, og det er blevet særdeles populært. De første udvekslingsrejser startede tilbage i 1950’erne, og siden er flere og flere unge rejst ud for at få oplevelser og kompetencer med i bagagen. Et udvekslingsophold giver kompetencer, som man ikke ville få ved at bo hjemme og gå på et dansk gymnasium. Man bliver langt mere selvstændig, og man fylder sin livs rygsæk med oplevelser. Det er en stor beslutning at vælge at gå på high school i udlandet. At tage til udlandet på et ophold på high school, er en øjenåbnende oplevelse. Mange teenagere fra hele verden drømmer om at opleve den typiske „American way of life“ og livet på en amerikansk high school eller f.eks. på High School i New Zealand. Er du i gang med en gymnasial uddannelse, kan du tage et high school ophold i USA eller Canada. Opholdet tæller ikke med i din gymnasiale eksamen og giver altså et ekstra år, men det kan lære dig meget om et andet lands kultur, og ikke mindst sprog. Med et år på high school får du samtidig chancen for at blive en del af en anden kultur. I løbet af året bliver du ikke bare bedre til sprog. Du får også en international erfaring, der åbner døre i fremtiden! Mange, der tager et skoleår i udlandet, tager på high school i USA eller Canada, men du kan også tage til andre steder i verden for at gå i skole og lære et sprog og en kultur at kende. De amerikanske skolers størrelse og antallet af elever er meget forskelligt og siger ikke noget om kvalitet i eller udbud af fag. På større skoler kan du teoretisk set få flere venner, da der er flere elever, men på mindre skoler er kontakten mellem eleverne tættere. Derudover skal du også være forberedt på, at undervisningen kan være anderledes og at skoleåret er bygget anderledes op. Der er en mulighed for, at den skole du vælger har flere prøver i løbet af året eller at du skal bruge mere tid på skolen på grund af fritidsaktiviteter. Vær parat til at tage godt imod de mange nye mennesker og de nye impulser. Tag imod med åbent sind og vær parat til at give noget af dig selv. Gensidig respekt og nysgerrighed er det fundament, som en indholdsrig og sjov skoledag/fritid skal bygges på. Som udvekslingsstudent får du helt klart nogle erfaringer for livet. Du lærer hvad du skal gøre/ ikke gøre. Det, at man er væk hjemmefra, giver en følelse af selvstændighed. Det går op for en, at man er sin egen lykkes smed og ansvarlig for, at man får det bedste år i sit liv. Uanset hvilket high school program i udlandet du vælger, kan du være helt sikker på at du sent vil glemme alt det du lærer om dig selv, mens du studerer i udlandet. Prisen varierer fra land til land. Vælger du at tage på high school i Europa, er prisen lavere, end hvis du for eksempel tager på high school i Australien eller USA. Priserne for et år på high school starter omkring 40.000 kr i Europa og kan være op til 90.000 i resten af verden. 1/24/2017 Au pair hos en værtsfamilie i udlandetDet franske ord Au Pair betyder ”på lige fod med” og dækker over, at man rejser til et andet land, hvor man bor og arbejder hos en værtsfamilie. Du skal have mod på at kaste dig ud i et eventyr som au pair i udlandet.
Som Au Pair bor og lever du typisk i 6-12 måneder hos en værtsfamilie i udlandet. På den måde er et job som Au Pair en god mulighed for dig, der gerne vil dykke ned i et fremmed lands kultur og skabe en hverdag uden for Danmarks grænser – alt imens du bor i trygge rammer. Au pairer tager sig af børnene i familien og kan også forventes at hjælpe til med husarbejdet. Til gengæld tilbyder ansøgerens værtsfamilie kost og logi og nogle lommepenge. Du får social- og sygesikring, men skal normalt selv betale rejseudgifterne. Det betyder meget for et barn, at de har en der tager sig af dem, og hjælper og støtter dem i deres hverdag. Mange familier arbejder meget, og kan derfor kan have svært ved at være der for deres børn altid. Gør hverdagen lettere for forældrene og giv børnene den støtte og omsorg som de har brug for som au pair. Lad os slå fast at arbejdet som au pair er fuldtidsbørnepasning, og man er derfor fuldt ud ansvarlig for børnenes sikkerhed, når man passer dem. Samtidig med at man arbejder, tjener man også penge (lønnen afhænger af hvor du rejser hen – tjek den!), som jo kan bruges på at forsøde ens liv. Sørg for at du har tjek på alle regler, inden du tager af sted. Der er regler mht. lommepenge, arbejdstid, arbejdsopgaver, og det gælder om at sætte sig grundigt ind i disse ting, før du rejser. Din au pair-familie skal have en ansvarsforsikring, der dækker dig for eventuelle ansvarsskader, mens du er på job. Ansvarsskader er skader der sker, når du forvolder skade på nogen eller noget. Første skridt mod livet som Au Pair er at finde ud af hvor i verden, du har lyst til at rejse. I princippet kan du tage ud som Au Pair i alle verdens lande. Dog er nogle lande mere vante til Au Pairs, hvorfor det er nemmere at finde en værtsfamilie her. USA og Frankrig er typiske Au Pair-destinationer. For at blive au pair og få en familie, skal man igennem en længere ansøgningsproces. Man starter med at udfylde en ansøgning, som er den man bliver matchet ud fra. Normalt er der ingen ansøgningsfrister, men sæt tid af til at finde den bedst mulige familie og få alle formaliteter på plads. Kunne du tænke dig at komme til udlandet og arbejde? er du i gang eller færdig med dit studie og klar til internationale udfordringer? Drømmer du også om at opleve verden omkring dig?
Ved at tage på studieophold i udlandet styrker du både dine internationale, faglige og personlige kvalifikationer – og samtidig får du en oplevelse for livet. Bliv elev i udlandet fordi:
Du vender tilbage med styrkede kompetencer både på det faglige, det sproglige, det kulturelle og det personlige plan. En praktikant søger oplevelser fra den virkelige verden for at opnå den relevante viden og erfaring, der ofte er påkrævet i specifikke karriereområder. Over 50 % af de danske virksomheder forudser, at udlandserfaring, internationalt udsyn og interkulturelle kompetencer får endnu større betydning end i dag, når virksomhederne skal rekruttere medarbejdere i fremtiden. Det at kombinere din uddannelse med et praktikophold i udlandet, kan være et afgørende forspring i konkurrencen om de mest spændende stillinger, når du er færdiguddannet. Ansøgere skal være mindst 18 år og der kræves sprogkompetencer på engelsk over middel, eftersom du vil arbejde i et miljø hvor der bliver kommunikeret på engelsk. Som arbejdssøgende i et andet land skal du selv arrangere opholdet og sørge for, at de praktiske ting er i orden. Du får normalt løn, men det er som regel kun minimumslønnen i det land, du er. Du skal kontakte din a-kasse om retten til dagpenge, hvis du tager til udlandet for at søge arbejde. |
ForfatterVi sender unge i alderen 15 – 35 år til store dele af verden. MyEducations mission er at fremme unges kulturelle og sproglige forståelse samt give dem en faglig ballast til deres fortsatte uddannelsesforløb. KategorierAlle Au Pair I Udlandet Legater Til Udlandsophold Læs I USA Studer I Udlandet Trainee I Udlandet Uddannelse I Udlandet |