1/25/2017 Få tilskud til udlandsophold med legaterDu har utallige muligheder for at ansøge om økonomisk støtte fra private fonde i forbindelse med et studieophold i udlandet.
Der findes rigtig mange fonde og legater, der giver økonomisk tilskud til udlandsophold. Der findes store, generelle fonde, som alle kan søge uanset køn, studieretning osv. De fleste fonde giver legatportioner på mellem 1000-20.000 kroner, så selvom processen med at finde og søge legater kan være krævende, kan det godt betale sig at investere tid og energi i at sende ansøgningerne afsted. Først skal man have et budget over hvad udvekslingsåret koster, og derefter finde alle de legater, der er relevante til formålet. Herefter skal man lave en tidsplan og en oversigt over, hvornår man skal søge, og om der skal ansøges pr. post eller online, om det er med ansøgningsskema og hvilke bilag der kræves, og så skal ansøgningsfristen selvfølgelig overholdes. Det er en god ide også at støvsuge nettet for et mindre legat som passer til dig. Det kan være en fond, som kun uddeler legater, hvis du kommer fra en særlig landsdel, eller et legat som kun er til én studieretning. Din ansøgning Start med at finde de legater, du gerne vil søge. Når du har fundet legaterne, er det en god ide at taste dem ind i et excel-ark, så du har et overblik over ansøgningsfrist, hvor stort et beløb der kan ansøges, og hvilke dokumenter du skal sende med ansøgningen. Det er meget svært at lave en generel anbefaling til, hvordan du udfærdiger en ansøgning, da legater differentierer sig både på indhold, krav og struktur. Derfor er det en god ide at være opmærksom på de specifikke krav. Du skal huske at der er mange som søger de forskellige legater. Det er derfor vigtigt at din ansøgning er forholdsvis kort samt overskuelig. Byg den eventuelt op i afsnit som bedst fortæller omkring dit formål med at skrive ansøgningen. Skriv hvad du forventer bliver dit faglige og personlige udbytte af opholdet. Mange fonde har kun ansøgningsfrist en eller to gange om året. Det er derfor en god ide at starte tidligt, så man har styr på hvilke legater, der har frist hvornår. Nogle fonde kræver også, at opholdet endnu ikke er begyndt ved ansøgningsfristen. Du kommer nok til at sende mere end 10 ansøgninger afsted, så du kan bespare en masse tid ved at udarbejde en standard ansøgning. Du skal dog altid huske på, at tilpasse din ansøgning til den fond, som du ansøger et legat fra. Et godt råd er at bruge god tid på at lave en målrettet legatansøgning, til hver af de fonde du søger, i stedet for at sende den samme ansøgning til alle. Du bør altid vedlægge et budget til din legatansøgning. Husk at du både skal inkludere indtægter og udgifter i dit budget. Budgettet skal kunne illustrere, at du netop har brug for et legat til dit studieophold. Husk at inkludere alle ekstra omkostninger. Det sker af og til, at du bliver sat til at skrive din egen anbefaling på dit studie eller din arbejdsplads. Hvis det sker, skal du kaste janteloven langt væk og skrive flot og farverigt om dine kompetencer, selvfølgelig uden at love noget du ikke kan holde. Mange fonde vil gerne have at man medsender en del bilag. Læs grundigt hvad de spørger efter. Det vil oftest være karakterudskrifter fra din nuværende uddannelse, bevis på optagelse fra universitetet i udlandet samt et budget. Hvis du bliver tildelt et legat eller et stipendium, så sørg for at sende et takkebrev og/eller en beretning og eventuelt billeder fra dit ophold. Det er naturligvis høfligt at takke dem, som har investeret i dig og dit studieophold :) Hvis du modtager et legat, skal du være opmærksom på reglerne ift. skat. Normalt vil du kun skulle betale skat, hvis legatet overskrider et bestemt beløb. Det er dit eget ansvar at være opdateret ift. nuværende regler for skat ifm. legater. Kommentarer er lukket.
|
ForfatterVi sender unge i alderen 15 – 35 år til store dele af verden. MyEducations mission er at fremme unges kulturelle og sproglige forståelse samt give dem en faglig ballast til deres fortsatte uddannelsesforløb. KategorierAlle Au Pair I Udlandet Legater Til Udlandsophold Læs I USA Studer I Udlandet Trainee I Udlandet Uddannelse I Udlandet |